Jeg har ansvaret for husets drift og deler det med en anden person. Han beder mig om at oplyse mit bankkontonummer, så han kan overføre sine penge til min konto, når han skal betale for forsyningen.
Jeg spekulerer på, om det er sikkert at udlevere mit bankkontonummer?
Hvis jeg f.eks. har ret, behøver mange online betalinger kun kontonummeret nummeret for at trække penge ud af det.
Er det mere sikkert at udlevere kontonummeret end at aflevere en check til en anden person, da der jo også står kontonummeret trykt på checken?
Teknisk set, nej. Der er meget lidt sikkerhed i USA for bankveksler. Med dit routingnummer på din bankkonto er det meget nemt for folk at hæve penge uden din tilladelse. En anden ting, folk kan gøre, er at købe ting online med "demand drafts". I det væsentlige fungerer det som et kreditkortnummer, hvor de opretter en elektronisk version af en check for at købe ting. Der er generelt ikke noget krav om adgangskode, pinkode eller underskrift.
Når det er sagt, er det trykt på hver eneste check, du skriver, så det er ikke særlig praktisk at holde det privat. Jeg ville sørge for, at du stoler på alle, du giver det til, og holde nøje øje med dine kontoudtog.
En vigtig ting at vide er, at et routing-nummer ikke er en envejsforretning. Hvis du giver nummeret til en person, som kan overføre penge til dig, kan vedkommende lige så let trække penge på kontoen.
Jeg tror, at svaret afhænger meget af, hvor du befinder dig.
Jeg tror, at det andet svar dækker Nordamerika.
I (fastlands)Europa er det derimod en (den mest) almindelige måde at give konto- og banknummeret (IBAN og BIC) på for at gøre det muligt for nogen at sende penge til dig.
I Tyskland skal man f.eks. bruge meget mere end kontonummer og banknummer for at hæve penge:
For at "skubbe" penge til en anden konto (overførsel fra din konto til en person, der har givet dig de andre kontonumre + banknumre), skal du enten underskrive en bestemt formular i hånden, eller (online) skal du bruge visse legitimationsoplysninger (f.eks. login & password / PIN-kode + TAN). Dvs. for at kunne svindle dig, skal den anden part få dine online legitimationsoplysninger (for mTAN også din mobiltelefon, for chipTAN en TAN-generator fra din bank [easy] og dit bankkort, for (i)TAN din TAN-liste) eller forfalske din underskrift.
Der er også måder at give nogen mulighed for at trække penge fra din konto, se f.eks. direkte debitering
Hertil skriver du under på, at den anden part har lov til at hæve bestemte beløb (på bestemte datoer). Dette er enten
mellem dig og den anden (dvs. din bank kan ikke kontrollere og afviser ikke udbetalinger, der ikke er godkendt). Den anden side skal dog have underskrevet en kontrakt med sin bank om, at de'kun vil forsøge at hæve penge, som de'er berettiget til.
Eller du underskriver en sådan med din bank (så ved de godt, om den anden side har lov til at hæve penge, og du kan fortælle banken, at du ikke vil'acceptere yderligere udbetalinger fra XYZ).
I det første tilfælde skal udbetalingen teknisk set stadig godkendes af dig. For ikke at skabe en stor risiko for svindel er afvisningen her virkelig nem: Hvis du fortæller din bank, at du afviser betalingen, er det meget enkelt: Hvis du fortæller din bank, at du afviser betalingen,
Den praktiske regel er, at betalingen er godkendt, hvis du ikke har afvist inden for de første 6 uger efter, at banken har sendt kontoudtoget. Med andre ord kan den, der skal have pengene, ikke være helt sikker på, at han rent faktisk har pengene, før 4 1/2 måned efter hævningen (hvis du har en bank, der kun udsender kvartalsvise kontoudtog).
Jeg tror (men jeg'er ikke helt sikker, måske kan andre kommentere/redigere) at disse to muligheder også er det, der bruges ved betaling med betalingskort (EC/Maestro-kort - disse er meget mere almindelige her end rigtige kreditkortbetalinger).
-- slutningen af det specifikke eksempel fra Tyskland --